Det ultrahurtige indblik
Forskningen er hverken uklar eller uenig med sig selv: De kritiske klimaudledningerne vi har er menneskeskabte og forskerne advarer os (særligt vores politkere) om at det er vigtigt med drastiske handlinger nu! Ikke om tre, fem eller ti år. Men nu!
Ellers vil der igangsætte en række irreversible tippingpoints og processer, som vil føre til større katastrofer end vi ser i dag. Særligt vores børn vil komme til at opleve det.
Vores forbrugsbaserede CO2-aftryk addresseres ikke som en den af lysningen i den Danske Klimalov, og den danske Klimalov addresserer derfor kun en del af det samlede behov. Det samme er gældende for den øvrige vestlige tilgang (EU og USA) til klima-problematikken.
Vi er med andre ord, vores nuværende ‘vestlige’en stor del af problemet til at vi ikke får en løsning på klima-katastrofen.
De 10 essentials – hvis du kun skal vide 10 ting
Først lidt forståelse i punkt 1-6, så de VIGTIGE punkter i 7-10
- Som reference er det vigtigt at vide hvad og hvor meget vi taler om. Figur 1 viser de territoriale CO2-udledninger fra verdens lande
- Det er vigtigt at forstå, at hvert kg CO2 vi udleder pt. ikke kan blive absorberet i klodens økosystem. Det vedbliver med at være i atmosfæren år efter år, hvor det år efter år absoberer solen lys og varmer kloden op. Det er derfor, at hvert kg CO2 sparet tæller (se figur 7).
- I udgangpunktet godt Klodens tilstand er i en langt værre forfatning end det som vi generelt hører om i medierne. Forskerne i IPCC regner derfor med flere scenarier. Desværre taler vores politikere næsten udelukkende om 1,5 graders målsætningen, selvom de andre rummer en langt større risiko. Særligt for vores børn og deres børm. Figur 3 og 4 viser disse scenarier som behandles i IPCC 6. assessment report (seneste rapport)
- 1,5 graders målsætningen som først må opnås i 2100 bliver ifølge forskernes modelberegnninger opnået allerede inden for 10-20 år. Det giver derfor ikke mening at fortætte snakken uden at tage højde for dette
- Klimaloven som reducerer den danske udledning med 70 % virker fantastisk men er ikke retvisende. Der vises ikke i tilstrækkelig grad mellem det territoriale CO2 udslip og det forbrugsdrevne CO2 udslip. Idag 2022, vises ofte hvordan Danmark mangler at reducere ca. 25 ton CO2 frem mod 2030 (Figur 5), men samtidig adresseres kun svagt at Danmark i 2020 havde et forbrugdrevet CO2-aftryk på 63 mio ton CO2 (Figur 6).
- Forskere som undersøger indsatserne for CO2 reduktion i flere af de lande der er længst fremme (herunder Danmark) påpeger at disse lande stadig ikke gør nok for at leve op til det ansvar som Pariskonventionen lægger på de industrialiserede lande. Herved er vi selv en del af problemet
- VIGTIGT! Kloden er på vej mod en ekstrem katastrofe (se bl.a. figur , som kommer til at ramme særligt vores børn, og endnu hårdere deres børn. se også punkt 10!
- VIGTIG! Den helt afgørende årsag (root cause) til CO2-udledningen er vores vaner og herunder vores forbrug. Det er vores vaner og forbrug som driver virksomheders og transportsektorens udledning af CO2
- VIGTIGT! Det personlige CO2-udledning i de vestlige lande er ca. x2 af jorden gennemsnitlige udledning per indbygger og mere end x4 af hvad vi bør udlede for at være i balance med jordens økosystem
- VIGTIGT! MEN TEKNISK! Opvarmningsdynamikken og herved katastrofedynamikken er svær at forstå. Den CO2 vi udleder i dag fører til katastrofen som indtræder senere for vores børn or deres børn. Selv om vi stopper al udledning nu, vil den CO2 som er i atmosfæren (se punkt 2) få temperaturen stadig stige 0,3-0,5 grader. Dvs. op til 2,0 grader. Fem tipping-points sker allerede ved 1,5 grader og øger blot temperature ekstra.
Derfor at det vigtigt at gøre alt hvad vi kan nu!, ændrer vores vaner og syn på CO2 nu! – og ikke i morgen.. for vores børn og deres børn!
Figur 1: Om de territiriale CO2-udledninger fra verdens lande
I den danske debat refereres der ofte til hvor meget CO2 de enkelte lande udleder (opgjort efter territoriale CO2-aftryk).
Et åbenlyst problem i klimadebatten er, grafer som fremstiller det territoriale aftryk ikke siger ikke noget om hvem der er kliden til forureningen.
Eksempelvis bestiller mange danskere varer fra Kina, hvorved vi gennem vores forbrug selv skaber CO2 i Kina.
Graf nummer 2: Temperaturstigning som følge af forskellige adfærdsscenarier (Shared Socioeconomic Pathways, SSP)
Selvom vi ikke hører meget til det i den hjemlige debat, er det vigtigt at vide, at forskerne i FNs internationationale klimapanel (IPCC) løbende undersøger konsekvenserne af flere scenarier end kun 1,5 grader Celcius opvarmning.
1,5 graders Celcius som er målet for år 2100, er beregnet til at blive overskredet allerede om 10-20 år,
For at få en oplyst debat, bør vi drøfte de øvrige scenarier lige så åbent. Ellers drøfter vi ikke virkeligheden men en falsk virkelighed!
Figur 3: Om konsekvenserne (1 af 2)
Konsekvenserne af klimaændringer sker allerede nu, og vil fortsat ramme os voksne i større grad end i dag, Men vores børn vil blive ramt endnu værre, og deres børn i endnu større grad..
Det er tankevækkende, at spørgsmålet ikke er om det sker, men om hvor store konsekvenserne bliver.
Pga. dynamiske forsinkelser, vil temperaturen fortsætte med at stige selvom vi stopper CO2-udledningen i morgen, Modelberegninger viser at temperaturen vil stige op mod 0,5 grader Celcius ekstra. Dvs. op mod de 2 grader Celcius.
Figur 4: Om konsekvenserne (2 af 2)
Her følger konsekvenserne for os mennesker.
Bemærk, at de to grafter ikke taler om evt. krige og uroligheder som må følge med. Men hvad er det indtil nu vores historie fortæller om vores adfærd når mennesker sætter sig i bevægelse efter nye områder at bebo.
Tænk derfor lige et kort øjeblik på vores nuværende vaner og forbrug, og tænk dernæst på de børn eller børnebørn du regner med at få!
Figur 5: Danmarks Klimalov af 2020
Denne opgørelse er den der oftes nævnes i medierne.
Opgørelsen her er fra Danmarks Statstik, og viser hvordan Danmark er godt på vej med at nå vores 70% målsætning i 2030.
Gør vi det godt?
Er danskernes samlede forbrug medregnet?
Svar: Nej! Klimaloven målsætning er kun de territoriale CO2-udledninger, og medregner altså ikke de varer vi køber og bestilller i udlandet!
Noget mangler i debatten!
Figur 6: Danmarks forbrugsbaserede CO2-aftryk
Grafen her er også fra Danmarks Statistik, og viser Danmarks samlede forbrugsbaserede klimaaftryk. Dvs. inklussiv det CO2-aftryk vi afsætter i udlandet. Det aftryk er på hele 63 mio. ton i 2020
Samtidig er aftrykket i udlandet er stigende (grøn linie)! Kun 38 % af dette aftryk addresseres i den Danske klimalov (grå linie)
Figur 7: En let forståelig beskrivelse af drivhuseffekten fra NASA
